tekdocslide

SEO arbejde på sprogversioneringer

Posted in grafisk service

Vi arbejder med søgemaskineoptimering på sprogversionerede hjemmesider. Igennem projektet Seosucces.dk arbejder vi med "Interkulturel kommunikation".

Begrebet "interkulturel kommunikation" har en lidt akademisk karakter, men handler på det lavpraktiske niveau blot om kommunikation på tværs af sprog. Søgemaskineoptimering handler om at gøre tekster synlige i googlesøgninger for den søgende. Så længe den søgende leder efter tekster på sit eget sprog er det - ikke nemt - men dog nogenlunde transparent hvad der foregår. Hvis den søgende derimod leder efter tekster og begreber som ligger udenfor hans eller hendes normale sprogrum, bliver det hurtigt lidt mere indviklet. Det er her vi med Seosucces.dk kan hjælpe vores kunder med både at forfatte og oversætte tekster og analysere og arbejde med disse tekster i relation til seo.

Teknisk dokumentation

Posted in grafisk service

Teknisk dokumentation forstået som manualer, datablade, quickguides osv er i løbet af de sidste 3 år gået fra at være et lidt kedeligt fagområde til at være det mest teknik- og udviklingsintensive område indenfor publishing. Hvad er der sket? Godt og brugbart indhold!

Teknisk dokumentation handler i sagens natur, om indhold uden nogen skønlitterære eller reklameorienterede sidespring. En god brugermanual indeholder tekst, som er 100% målrettet at hjælpe brugeren med at løse eller forstå et emne. Datablade indeholder... data.

Teknisk dokumentation er fremragende indhold til nettet

Teknisk dokumentation er rigtigt godt stof, hvis man gerne vil have højere ranking på nettet og det er særdeles effektivt indhold når det kommer til ROI. Manualerne og databladene skal jo laves under alle omstændigheder - men hvis man kan lægge dem på hjemmesiden og gøre dem tilgængelige for søgninger af alle slags, får man sin investering mange gange igen.

Studio Smalbro har mange års erfaring med både hjemmesidedesign og konvertering af teknisk dokumentation til nettet.